Om Langebro og historien bag.

Langebros historie.

Fiskerne i Aalsgaard måtte indtil 1881 trække deres både op på stranden eller lade dem ligge ved nogle stenvaser. Der fandtes landingspladser ved Riffs Rende, kaldet østre landing, og hvor Langebro er i dag, kaldet vestre landing. I 1881 byggede fiskerne er landingsbro ved vestre landing, men den var spinkelt udført og holdt kun få år. Det var det Schimmelmannske Fideikommis, som ejede stranden, de ejede også Aalsgaard Teglværk på Krogebakke. Teglværket havde problemer med at fragte de færdige sten på den ujævne landevej, og derfor blev det besluttet at anlægge en udskibningsbro, som fiskerne også måtte bruge som landingsplads. Broen blev bygget i 1892, og det var tømrermester Søegaard-Pedersen fra Helsingør, som stod for byggeriet. Teglværksforpagter Preben Lange havde bestilt arbejdet, som blev udført med skråtstillede pæle for sideværts stabilitet. Til transport af tipvognene blev der monteret vinkeljern på broen, hvorpå vognene kunne styres. Tipvognene blev trukket af heste fra teglværket til broen, hvor hestene blev fjernet, og vognene sat på skinnerne. Da broen hældede svagt ud af, kunne vognene trille af sig selv ud på broen, hvor kvaserne ventede på at blive lastede. Overleveringen siger, at broen kaldtes Langes Bro efter forpagter Lange, det blev i tidens løb til Langebro. Denne bro holdt kun til 1902, hvor en voldsom julestorm ødelagde det yderste af broen, mens den inderste del var nogenlunde intakt, og den del kunne fiskerne bruge. Da teglværket ikke ønskede at bruge penge på en renovering, forfaldt broen mere og mere. Derfor overdrog teglværket og derved Fideikommiset broen til bjergelauget og derved fiskerne i 1912, mod at de vedligeholdt broen uden udgift for Fideikommiset og teglværket. Bjergelauget var oprettet i 1833, hvor det nystartede bjergningsselskab Em. Z. Svitzer rundt i landet lavede overenskomster med de lokale fiskere om at assistere ved bjergninger til søs. Fiskerne samledes i bjergelaug, som altid skulle bestå af 25 mand. Bjergelauget fik andel i bjergelønnen. Pengene til renovering af broen kom fra en storstilet fest, som blev afholdt på pinsebakken i Hammermølleskoven. Renoveringen stod tømrermester Gudmand Ellekilde fra Boderne for. I 1933 var broen igen så nedslidt, at en renovering var nødvendig. Pengene til renoveringen indsamledes ved en stor fest på pladsen ved Bobakkestien. Arbejdet udførtes af brolaugets medlemmer. Det hed nu brolaug og ikke bjergelaug, da Svitzer havde opsagt overenskomsten vedr. bjergningsentrepriser. Under krigen, nærmere i 1943, blev broen renoveret af arbejdsløse som led i nødhjælpsarbejde, broen blev ligeledes forlænget og der blev fyldt sten mellem pælene 25 meter ind fra brohovedet og 15 meter ud fra brohovedet. Men allerede i 1947 forsvandt det yderste af broen, da en isflage rev sig løs. I 1949 tog isen atter et stykke af broen. Brolauget ansøgte og fik tilladelse af vandbygningsvæsnet til at tilføje en vinkelarm på broen i 1955-56, som yderligere blev forlænget i 1965-66. I tværarmen fyldtes sten, som brolaugets medlemmer selv fiskede op af Øresund. Det var muligt, da der i 1956 indkøbtes en stenfiskerpram ved navn ”Tor” af Kastager. Prisen var 1500 kr. Prammen blev overdraget i Rødvig, hvor den afhentedes af Marius Jensen og Niels Kieler i Marius Jensens lille fiskekutter ”Muggi”. Brohusets 1. del blev bygget i 1956 og udvidet i 1967. I dag er det Helsingør Havne, som står for vedligeholdelse af broen. Den sidste store renovering skete i 2005.

Således beskrevet af lokalhistoriker Flemming Holm Ålsgårde.

 

Om årets  gang :

På Langebro afholdes der hvert år sankt hans fest. Hvor Brolauget har arrangeret bål med taler og forfriskninger til alle.

På Langebro er der 50 trailerpladser. For at opnå jolleplads på området skal man være tilmeldt folkeregisteret i Helsingør Kommune. Henvendelse Helsingør Havne.  Max. jollestørrelse er 600 cm lang og 200 cm bred.

Ålsgårde Brolaug administrerer et el-spil, der gør det nemmere at søsætte og optage jollen . Se menu nøgler og skure.

Medlemskab af Brolauget koster i 2023 250 kr pr. person. Og er en forudsætning for at leje skure og få nøgle.

På samme måde er det også en forudsætning for leje at Brohuset. 

Brolauget opstiller hvert år borde bænksæt som alle kan benytte.Også derfor er det en rigtig god ide at støtte op om Ålsgårde Brolaug ved at indmelde sig.